Danyca-nyt juni 2026
I nyhedsbrevet kommer vi blandt andet rundt om vores generalforsamling, nyt initiativ om onlinechat på Teams, årshjul og ny forskning.
Kære medlemmer
På vores side Referater og regnskaber kan I nu finde referat af årets generalforsamling, bestyrelsens beretning, årsregnskab og budget samt et notat om CURE-RCC-projektet.
Nyhed: Onlinechat på Teams
Bestyrelsen arbejder på at lave en lukket Facebook-gruppe for medlemmer, som man kan bruge til forskellige formål.
Inden denne gruppe starter op, vil vi forsøgsvis lave et nyt forum, hvor vi tilbyder en times uformel onlinechat på teams.
Man skal melde sig til, hvis man ønsker at deltage, således at man kan få tilsendt en teams-invitation til mødet.
Overlæge Lars Lund har tilbudt at deltage og svare på spørgsmål ved dette chatforum de første tre gange.
Det vil foregå på følgende datoer: 15.06.26, 13.07.26 og 10.08.26 kl. 17-18.
Har man emner eller andet, man gerne vil have noget sparring på eller viden om, kan man skrive dette på ved tilmeldingen, således at Lars Lund kan forberede sig inden mødet.
Seneste tilmelding til chatsamvær er 2 dage før, så Lars Lund har tid nok til at forberede sig, og så vi kan nå at sende teams-invitationer ud.
Årshjul
Når den nye bestyrelse har konstitueret sig, vil der blive lavet et nyt årshjul, som vil blive sendt ud til jer, så man kan orientere sig om de forskellige aktiviteter, som Danyca tilbyder.
Nyheder fra forskningsverdenen
Der har været afholdt to store kongresser om nyrecancer, dels den europæiske, som varede 2,5 dage i april måned, og dels den store amerikanske kongres, der blev afholdt i midten af maj.
Her deltog førende internationale eksperter inden for nyrekræft, og kongresserne bød på et stærkt multidisciplinært program med fokus på både klinisk, praksis, og fremtidens behandlinger.
Inden for kirurgien var der en session omhandlende lokaliserede behandlinger, hvor samarbejdet mellem urologi, radiologi og onkologi er centralt.
Det er værd at bemærke, at vi i Danmark er langt fremme, særligt når det gælder ablationsbehandling for T1a-tumorer (mindre end 4 cm). Dette er tidligere omtalt og vist på Danyca møder.
Der blev gennemgået et nyt studie, som er i gang, som hedder PEREGRINE. Dette er et randomiseret (lodtrækningsforsøg) multicenter-studie, der undersøger erfaringerne med perkutan (gennem huden) frysebehandling af tumorer sammenlignet med kirurgisk fjernelse af knuden. Det er vigtigt, at man laver disse randomiserede forsøg, så man får den bedste erfaring for, hvilken behandling der er bedst.
Med hensyn til den medicinske behandling var der ikke nogen større nyheder, hvilket også afspejler, at der ikke har været stor mødeaktivitet i fagudvalget for nyrekræft under Medicinrådet. I fagudvalget gennemgår man nye medicinske produkter, inden det foreligges Medicinerrådet med henblik på eventuel godkendelse.
Vi håber på stor tilmelding til det nye chatforum!
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Hent nyhedsbrevet her