DANYCA-nyt

Kære Danyca-medlem,

Tidspunktet for en bredere udrulning af de nye corona-vacciner nærmer sig med hastige skridt. De første personer er nu vaccineret og i løbet af de nærmest kommende uger / måneder vil flere få tilbudt muligheden for at blive vaccineret, heriblandt personer med forskellige former for kræft, bl.a. nyrekræft.

Med dette som baggrund har vi rettet henvendelse til bl.a. Sundhedsstyrelsen med spørgsmålet om, hvorvidt alle de nye vacciner egner sig lige godt til brug blandt nyrekræftpatienter, dvs. uden øget risiko for alvorlige bivirkninger. Spørgsmålet har været fokuseret på patienter, som har modtaget immunterapi, men altså ikke behandling med de såkaldte TKI’ere. Svaret fra Sundhedsstyrelsen – som er gengivet nedenfor – er, at de godkendte vacciner, som nu er på vej til at blive udrullet, vurderes at kunne bruges også af patienter, der har modtaget behandling med immunterapi. Men som altid: rådfør med den behandlende læge i tilfælde af tvivlsspørgsmål.

Pv. Bestyrelsen – med ønsket om et Godt Nytår.

Lennart Jønsson
Formand

----------------------------------------------------------------------
(svar fra Sundhedsstyrelsen)

Kære Lennart Jønsson,

Tak for din opfølgende henvendelse til Sundhedsstyrelsen. Nedenfor finder du svar på dine spørgsmål.

Forskellige vacciner til forskellige personer I informationsbrevene sendt i eboks oplyser Sundhedsstyrelsen, at der kan være forskel på, hvilken vaccine forskellige personer tilbydes. Dermed tager vi højde for, at de forskellige vacciner, hvoraf endnu kun én er godkendt, kan være godkendt til forskellige målgrupper og/eller have forskellige indholdsstoffer.

Den nuværende godkendte COVID-19 vaccine Comirnaty® (vaccinen fra Pfizer/BioNTech), indeholder fx. som et af hjælpestofferne PEG 2000 (polyethylen glycol). Hvis man er blandt den lille gruppe af personer, der har kendt
allergi mod dette stof (også kaldet macrogol-allergi), så vil det være kontraindiceret at modtage vaccination med Comirnaty®. Moderna-vaccinen mod COVID-19, der forventes godkendt i EU kort efter nytår, indeholder også
dette hjælpestof, og den vil dermed også være kontraindiceret til personer med macrogol-allergi. Men det kan være, at der senere bliver godkendt COVID-19 vacciner fra andre producenter, som ikke indeholder polyethylen
glycol. Personer med kendt macrogol-allergi vil derfor godt kunne vaccineres med sådanne vacciner.

En anden gruppe, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefaling om vaccination mod COVID-19, er gravide. Det skyldes, at Comirnaty® ikke er undersøgt i tilstrækkelig grad på
gravide. Det kan være, at der på et tidspunkt kommer tilstrækkelig dokumentation til, at Comirnaty® kan anbefales til gravide. Eller det kan være, at der kommer tilstrækkelig information til, at en anden vaccine mod COVID-19 kan anbefales til gravide. Der kan altså på et tidspunkt være en situation, hvor nogle tilgængelige vacciner mod COVID-19 anbefales til gravide, mens andre ikke gør.

Et sidste eksempel er, at Comirnaty® er godkendt til personer over 16 år, mens Moderna-vaccinen forventes godkendt til personer over 18 år. Hvis det bliver tilfældet, vil der være forskel på, hvilken vaccine Sundhedsstyrelsen vil anbefale til personer mellem 16-<18, der skal vaccineres, da Sundhedsstyrelsen vil anbefale vaccinen, der er godkendt til målgruppen, hvis dette er muligt.

Sundhedsstyrelsen har ikke særlige anbefalinger i forhold til valg af vaccine mod COVID-19 til personer, der tidligere har modtaget immunterapi, og derfor er der aktuelt ikke specifik information om dette på hjemmesiden.

Anbefalinger vedrørende vaccination mod COVID-19 til personer, der tidligere har modtaget immunterapi:
Vi har været i kontakt med Dansk Selskab for Klinisk Onkologi vedrørende deres anbefalinger om vaccination af personer, der tidligere har modtaget immunterapi.

De oplyser, at erfaring på området er begrænset. Den erfaring, man har, knytter sig til vaccination mod influenza af personer i denne gruppe. Det tyder ikke på, at vaccination mod influenza har en negativ indflydelse på
behandling af canceren. Det tyder heller ikke på, at behandlingen med immunterapi har negativ indflydelse på effekten af vaccinen. Og det tyder heller ikke på, at vaccinationen er forbundet med øget risiko for bivirkninger. Der er heller ikke særlige forholdsregler i forhold til tidspunktet for indgivelse af vaccinen.

DSKO vurderer, at vacciner baseret på følgende vaccineteknologier kan gives til personer, der tidligere har modtaget immunterapi:

• mRNA
• protein subunit
• ikke-replikerende virale vektorer

Blandt de 6 vacciner mod COVID-19, som Danmark har indgået aftale om forhåndsindkøb af, og som derfor er de vacciner, som forventes at kunne komme til Danmark i første omgang, er der vacciner med disse tre typer
vaccineteknologi, men alle vurderes altså at kunne anvendes til personer, der har modtaget immunterapi.

DSKO vurderer, at vacciner baseret på følgende vaccineteknologier ikke bør gives til personer, der tidligere har modtaget immunterapi:

• replikerende virale vektorer
• levende, svækket vaccine

DSKOs vurdering om ikke at bruge disse vaccineteknologier til personer, der tidligere har modtaget immunterapi, skyldes manglende dokumentation – ikke sikker viden om øget risiko. Blandt de 6 vacciner mod COVID-19, som Danmark har indgået aftale om forhåndsindkøb af, er der ingen vacciner, der er baseret på replikerende virale vektorer eller levende, svækket vaccine. Vi forventer derfor ikke, at vacciner af denne type vil indgå i udrulningen af vaccinationsprogrammet mod COVID-19. Hvis de på et tidspunkt skulle komme til Danmark, vil Sundhedsstyrelsen i anbefalingerne være opmærksom på den anderledes vaccineteknologi, for der er en række andre personer, der heller ikke bør vaccineres med vacciner med denne type vaccineteknologi – fx personer med nedsat immunforsvar.

Sundhedsstyrelsen følger løbende både effekt og sikkerhed af vaccinerne mod COVID-19, og anbefalingerne vil blive tilpasset, når og hvis ny dokumentation bliver tilgængelig.

Med venlig hilsen,
Marie Louise Schougaard Christiansen
Overlæge
Klinisk Farmakolog, PhD

Nyhedsbrev nr. 40, 29. december 2020