Film om livet med nyrecancer

10-08-2020
Se en film om livet med nyrekræft og få et indblik i, hvordan sygdommen påvirker både patienten og de pårørende. Se også fire film, hvor patienter og pårørende fortæller deres historier og erfaringer om nyrekræft.

Livet med nyrekræft

En kræftdiagnose kan vække mange følelser og vende hele livet på hovedet. Filmen "Livet med nyrekræft" er en god og informativ film om livet med nyrecancer; gennem interview og samtaler med læger, sygeplejersker, patienter og pårørende får man et godt indblik i, hvad livet med nyrecancer betyder for såvel patient som pårørende. Filmen er desuden en god inspirationskilde til at stille de rigtige spørgsmål under behandlingsforløbet – samt ikke mindst indgyder en begrundet optimisme for den fremtidige behandling af nyrecancer. 

Se filmen om livet med nyrecancer

Henrik og Jill Mützes historie

Henrik fik konstateret kræft i år 2014 og fik fjernet en tredjedel af nyren. Herefter blev han erklæret rask. Desværre gik der kun 10 måneder, før kræften vendte tilbage. 

Se filmen om Henrik og Jill Mütze her

Alex og Nina Norrbohms historie

Alex fik i 2009 konstateret kræft i nyren med spredning. Efterfølgende har han været gennem et langt behandlingsforløb, hvor han bl.a. har fået immunterapi og forsøgsmedicin. 

Se filmen om Alex og Nina Norrbohm her

Lis Prips historie 

Lis fik i 2018 af vide, at hun havde nyrekræft. Ud over sit eget krævende sygdomsforløb kæmper Lis samtidig med sin mands sygdom. På trods af modgang har Lis stadig håb, og hun sørger for at få det bedste ud af livet hver eneste dag. 

Se filmen om Lis Prip her

Poul og Maria Bøtters historie 

I sommeren 2018 var Poul til læge, da han i længere tid havde følt sig syg og afkræftet. Han blev udredt på OUH, hvor han fik konstateret kræft. Han fik fjernet den ene nyre og er i dag i bedring. 

Se filmen om Poul og Maria Bøtter her