Immunterapi giver nyt håb til nyrekræftpatienter

03-10-2017
En kombination af to lægemidler giver så overbevisende resultater i et lægemiddelforsøg, at en dansk ekspert ser det som et vendepunkt for behandlingen af nyrekræft. De mest syge patienter reagerer meget positivt på behandlingen, og hos nogle ser sygdommen ud til helt at forsvinde. Resultatet er netop blevet fremlagt på den europæiske kræftkonference, ESMO.

- Det er første gang, vi har set så positive resultater med forsøg med nyrekræftpatienter, hvor sygdommen har spredt sig, siger overlæge Frede Donskov.

Omkring 900 danskere får hvert år konstateret nyrekræft. Der er sket markante fremskridt i behandlingen af sygdommen de seneste år, og nu kan endnu en lovende behandling være på vej til danske patienter. Det fortæller Frede Donskov, overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Han er for nyligt vendt hjem fra den europæiske kræftkonference, ESMO i Madrid, hvor et lovende forskningsresultat blev fremlagt.

- Det er første gang, vi har set så positive resultater med forsøg med nyrekræftpatienter, hvor sygdommen har spredt sig. Det mest interessante er, at det ser ud som om, kræften helt forsvinder hos nogle af patienterne. Vi har dog foreløbig kun fulgt patienterne i 25 måneder, så man kan naturligvis ikke vide, om sygdommen kommer igen på et tidspunkt. Men lige nu er sygdommen væk, siger Frede Donskov, der er medforfatter til studiet.

Nyrekræft

De meste syge patienter reagerer bedst

1.096 nyrekræftpatienter fra forskellige lande heriblandt 29 patienter fra Danmark, har deltaget i studiet. Halvdelen blev behandlet med sunitinib, der er standardbehandling, mens den anden halvdel fik en kombination af to lægemidler, nivolumab og ipilimumap. Begge lægemidler virker ved at aktivere immunforsvaret, så det selv kan bekæmpe kræftcellerne.

Patienterne blev inddelt i grupper efter, hvorvidt deres prognose var god, middel eller dårlig. Der var 249 patienter med god prognose og 847 med middel eller dårlig prognose. Og det viste sig, at der var stor forskel på, hvordan de to grupper reagerede:

- Det er særligt patienter med middel eller dårlig prognose, der har god gavn af den nye kombinationsbehandling. Faktisk ser det ud, som om kræften helt forsvinder for 9 pct. af patienterne i den gruppe. Det er kun tilfældet for 1 pct. af dem, der får sunitinib. De positive resultater slår dog ikke entydigt igennem hos patienterne med den gode prognose. De ser ud til at have mere gavn af den nuværende behandling, fortæller Frede Donskov.

Immunterapi

Mulighed for at skræddersy behandlingen

Patienterne med middel eller dårlig prognose reagerede generelt godt på den nye behandling. I forsøget vurderede man både responsraten, det vil sige, at svulsten forsvinder helt eller delvist, og det gjaldt for 42 pct. med den nye behandling mod 27 pct. med sunitinib. Man så også på, hvor lang tid der gik, førend sygdommen igen begyndte at røre på sig. Her gik der 11,6 måneder med den nye behandling mod 8,3 med sunitinib. Den generelle overlevelse var også sikkert forlænget med den nye behandling i forhold til sunitinib.

Derudover viste forsøget, at særligt de patienter, der er såkaldt PD-L1 positive, har gavn af behandlingen. Det kan man måle ved at tage en vævsprøve fra patientens kræftsvulst. Hos disse patienter så kræften ud til at gå helt væk hos hele 16 pct. og der gik næsten 23 måneder, førend sygdommen udviklede sig igen.

- Det betyder jo, at vi i fremtiden kan skræddersy behandlingen endnu mere. Vi kan tage en prøve fra patientens svulst, vurdere om patienten er PD-L1 positiv og derudfra pege på, hvilken behandling der vil have størst effekt for den enkelte patient, forklarer Frede Donskov, og tilføjer:

- En komplet responsrate på16 pct. er en meget høj effekt hos en gruppe af patienter, som er uhelbredeligt syge. Der er dog det lille men, at det kun er cirka en fjerdedel af patienterne, som er   PD-L1 positive, og derfor har vi behov for yderligere forsøg, ligesom vi skal følge patienterne i længere tid, inden vi kan sige, om resultaterne er varige. Men det ser godt ud, siger Frede Donskov.

Ipilimumap og nivolumap er endnu ikke godkendt til behandling af nyrekræft herhjemme, men Frede Donskov vurderer, at det vil ske inden for et års tid. Men der er flere lignende forsøg i gang, så hvis man ønsker at være med i et forsøg, skal man tale med sin behandlende læge.

Få hjælp og støtte fra Kræftens Bekæmpelse

Sådan arbejder immunregulerende antistoffer

De immunregulerende antistoffer, ipilimumap og nivolumap, har en evne til at åbne op for immunforsvaret igen, efter at kræftcellerne ellers har slukket det. De ophæver nogle blokeringer – eller ’bremseklodser’, der forhindrer immunsystemet i at arbejde.

Ipilimumab (Yervoy) virker ved at blokere et immunhæmmende protein kaldet CTLA4, og nivolumab (Opdivo) blokerer en PD1-receptor, som forhindrer kroppens naturlige immunforsvar med T-celler i at genkende og bekæmpe kræftcellerne.